Helle B.
Dårligste kundeservice nogensinde!
Jeg var i dag omkring kl. 17 i Carls Jr i Aalborg Storcenter, da jeg skulle hente hurtig mad og derefter børn, og da jeg havde to kuponer, og det var lige på vejen, virkede det perfekt. Jeg spørger i restauranten om de kan tage det manuelt, da jeg ikke er så god til automaterne og skal bruge to kuponer, og en ung fyr viser mig, hvordan jeg skal aktivere kuponen og scanne den. Det går fint, men han fortæller, at jeg må lave to ordrer, da automaten ikke kan scanne to kuponer ad gangen. Det er også fint, og jeg betaler for en burger, og laver en ny ordrer på en burger menu. Her fejler automaten så åbenbart, for der står bare afventer beløb i kortlæseren. Den unge fyr tilkalder sin chef, Nikoline - en ligeså ung pige, der bakser med automaten, men heller ikke kan få den til at samarbejde. Hun siger derfor, at jeg må lave ordren forfra, og da jeg nu har brugt kuponen, så skal jeg betale fuld pris, da hun ikke kan få betalingen igennem automaten. Jeg spørger, om hun ikke bare kan taste beløbet ind på sit kasseapparat, men det er åbenbart ikke muligt. Jeg har ikke lyst til at købe menuen til fuld pris, og da de jo ikke kan levere hele ordren, så vil jeg gerne slippe for at skulle have den første burger med, da den er træls at dele, og jeg nu var sent på den. På dette tidspunkt er den første burger færdig, men den unge fyr har sat den tilbage på varme, mens Nikoline har forsøgt at få automaten til at virke. Det vil hun først ikke være med til, da jeg jo bare kan købe menuen med til fuld pris. Hvilket jeg naturligvis finder urimeligt, da det jo ikke er min skyld, at de ikke kan få automaten til at fungere eller kan genaktivere kuponen. Hun er ret uforstående og irriteret, men ringer til sin leder, og de forsøger så en rum tid via FaceTime at få automaten til at virke. Jeg er virkelig presset på tid her, da jeg skal hente børn - og samtidig kommer den anden medarbejder flere gange med den første burger, og tager den med tilbage på varme med salat og det hele i. Nikoline og lederen lykkes heller ikke med at få automaten til at virke sammen, og jeg får nu at vide, at jeg kan få pengene retur for den første burger. Men nu opdager Nikoline så, at hun heller ikke kan slå den retur, når der er brugt en kupon, så hun må ringe sin leder op igen. De forsøger så lidt tid via telefon at slå den retur på kasseapparatet sammen, men det lykkes heller ikke, så jeg får at vide, at jeg alligevel ikke kan få pengene retur, da de jo har leveret varen. Det hele virker lidt tragikomisk, da jeg jo har stået lige ved siden af og har fulgt med i deres samtale. Jeg brokker mig lidt over.at skulle have den ene nu nok lidt slatne burger med, men samtidig kommenterer en anden kunde, der også stod og ventede, at det skulle jeg nu ikke bekymre mig om, for han kunne se, at det nu var ham, der fik den udleveret. Hvilket han også gjorde! Om han bare opgav på forhånd og tog den med, eller overtog kampen mod vindmøllerne, aner jeg ikke, for jeg måtte løbe - men fik da trods alt en nylavet burger med. Det var godt nok den dårligste oplevelse og mest elendige "kundeservice", jeg nogensinde har haft i mit liv!!

