Annemette
Working Dog Premium
Working Dog Premium - har de styr på bogføringen? Ubehagelige oplevelser i forbindelse med et abonnement på ovennævnte. Jeg havde tegnet et abonnement i den tro, at jeg kunne få glæde af det i forbindelse med træning af min hund. Det fik jeg ikke, og det var formentlig min egen manglende evne til at udnytte abonnementet. Jeg opsagde derfor abonnementet - troede jeg. Men der var et par små fælder, som jeg dumpede i, så opsigelsen blev forsinket. I mellemtiden blev der trukket beløb fra min konto af et mig ukendt firma ved navn “Dogel”, da det var mig ukendt standsede jeg betalingen. Da jeg fik opklaret, at “Dogel” var firmaet bag Working Dog, blev betalingen gennemført i juni måned 2019. Imidlertid var min adgang til Working Dog Premium blevet lukket og forblev lukket på trods af betalingen. Siden juni 2019 har firmaet forsøgt at køre inkassosag mod mig, og på trods af dokumentation for betalingen, påstår firmaet stadig, at jeg ikke har betalt abonnement senest 5/11-2019! Jeg er så heldig at have en svigermor med advokatbaggrund, men også for hende har det været op ad bakke overhovedet at få reaktion på fremsendt materiale og indsigelse mod kravet. En helt anden sag er, hvor kundevenlige er de i det firma?


