KHRS A.
Uprofessionelt, inkompetent og bedragerisk tolkebureau!
Uprofessionelt, inkompetent og bedragerisk tolkebureau! Vi havde tilbage i 2021 igangsat et samarbejde med Lingopilot, vedrørende oversættelse af materialer til vores digitale undervisningsplatform. Lingopilot, har under ingen omstændigheder leveret et godt stykke arbejde til os. Vi har, siden starten af vores samarbejde, været utilfredse med leverancen af oversættelsesmaterialerne og kommunikationen. Dette har vi flere gange udtrykt per mail. Udover at vores aftalte deadlines ikke blev overholdt, var der en masse sjusk, blandt andet sammensatte ord og formatering, som vi flere gange under samarbejdsperioden har sendt retur med bemærkninger. Nogle af siderne var slet ikke oversat og derfor stadig på dansk. Herudover fik vi heller ikke materialer retur i samme rækkefølge og orden som tilsendt. Det har betydet, at vi har brugt masser af ressourcer på at gennemgå det tilsendte, hvilket under ingen omstændigheder er vores ansvarsopgave, da man bør kunne forvente, at Lingopilot, som ’professionelt’ tolkebureau, lever op til minimum kvalitetsstandard. Vi har efterfølgende, via professionelle tolkebureauer, fået bekræftet, at tekstindholdet er oversat via maskine. Til det var argumentet fra Lingopilot, at tolkene har oversat sprogligt og ikke forholdt sig til betydning, som er standardprocedure ved enhver form for oversættelse fra sprog til sprog, hvilket netop bekræfter os i, at der er tale om maskinoversættelse. Til slut stoppede de helt med at svare os. Det har alt i alt været en meget ressourcekrævende og omkostningsfuld proces for os og resultatet har været fuldstændigt ubrugbart. Dette betød, at vi måtte betale et nyt autoriseret tolkebereau for oversættelsen af vores materiale. Dette måtte det nye tolkebureau gøre fra bunden, da Lingopilots maskinoversættelse på ingen måde var brugbar – hvilket essentielt betød at vi måtte betale for en helt ny service.



